Efter et besøg hos en borger bliver hjemmehjælperen Ellis pludseligt ringet op af sin søster Mira, som er i København og mangler husly. Ellis er skeptisk, men henter alligevel Mira, som kommer med ind til beboere under dække af at være under oplæring. Da de finder en beboer, som er faldet om, bliver der byttet om på rollerne, og deres relation blomster langsomt i takt med, at dagen går på hæld.
Efter deres fælles fars død, vil Sigurd tilgive sine ældre halvsøskende Astrid og Jens for den mobning de udsatte ham for som barn, men det kommer ikke til at gå som planlagt. Astrid og Jens vil ikke tage imod tilgivelsen, da de ikke føler, de har gjort noget, de skal tilgives for. Afvisningen får Sigurd til at indse, at han faktisk vil have en undskyldning, men det får kun konflikten mellem ham og hans søskende til at eskalere. De falder alle tilbage i deres gamle roller og traumer fra barndommen bringes op til overfladen.
Buldren i det fjerne. Koncentreret harpespil. En barrikaderet lejlighed. David gør sit bedste for at lukke resten af verden ude, så han kan øve i ro og mag. En nabo banker på og vil have ham med i sikkerhed i kælderen, men David er ikke interesseret. Han tror på kunst og ikke på krig.
Teenageren William er overbevist om, at det er hans skyld, at verden er ved at gå under. På jordens sidste dag bliver han stillet overfor et dillemma; Skal han bruge dagen med sin familie, der har valgt at fejre fødselsdag for hans udviklingshæmmede søster eller skal han mødes med sit crush, der utålmodigt venter på ham ved den lokale strand?
‘Companion’ er en ny teknologi der gør det muligt at få indopereret relationer via en chip. Saga er anti-tech, ensom og har svært ved at komme i kontakt med andre, da den populære teknologi skaber distance mellem mennesker. Da hun møder sin tidligere barndomsveninde Etta, som hun savner i sit liv, ser hun en mulighed for at genskabe en ægte og dyb relation. Etta har dog selv en ‘companion’, så det er svært at genetablere deres bånd, hvilket driver Saga ud på en rejse hvor hun må gå på kompromis og vende blikket indad i jagten på en ægte relation.
Roland står uden for det kollegiale fællesskab i bowlinghallen, hvor han arbejder. I kølvandet på en tragisk ulykke finder han dog, som det eneste vidne, pludselig bekræftelse fra sine kolleger. Men så begynder han at pynte på historien.
