‘Companion’ er en ny teknologi der gør det muligt at få indopereret relationer via en chip. Saga er anti-tech, ensom og har svært ved at komme i kontakt med andre, da den populære teknologi skaber distance mellem mennesker. Da hun møder sin tidligere barndomsveninde Etta, som hun savner i sit liv, ser hun en mulighed for at genskabe en ægte og dyb relation. Etta har dog selv en ‘companion’, så det er svært at genetablere deres bånd, hvilket driver Saga ud på en rejse hvor hun må gå på kompromis og vende blikket indad i jagten på en ægte relation.
På en institution, hvor teenagepiger indlægges for at blive kureret for deres overnaturlige kræfter, møder den deprimerede Sally en særlig slags soulmate i powersociopaten Ting-e-Ling. I mødet presses Sally til at opgive sin skyld og slippe sine dæmoner løs. For måske er det ikke hende selv, men institutionen, der er fjenden. Måske er det, der er farligt og destruktivt, i virkeligheden en ustoppelig urkraft, som kan gøre op med institutionens sygeliggørelse af teenagerne.
Buldren i det fjerne. Koncentreret harpespil. En barrikaderet lejlighed. David gør sit bedste for at lukke resten af verden ude, så han kan øve i ro og mag. En nabo banker på og vil have ham med i sikkerhed i kælderen, men David er ikke interesseret. Han tror på kunst og ikke på krig.
William er godt træt af Næstved. Han er træt af at bo på en mark, hvorfra man skal cykle 20 minutter i mørke for at nå ind til byen, han er træt af at holde halvdelen af sit liv hemmeligt for sin mor og far. Og han er træt af at hans bedste ven Magnus også er begyndt at opføre sig som hans forældre. Magnus er godt træt af at Larry ikke kan finde ud af at værne om sine kæledyr og at de derfor altid ender med at dø. Larry er pænt træt af at hedde Larry. De tre 19-årige venners voksenliv rykker nærmere og de ubekymrede tider med jordkolde pilsnere, shoplifting og drømme om jordomrejser på fælles fiskekutter begynder at rinde ud. William står med en loyalitetskrise. Valget står imellem de fælles drengedrømme og Williams egne. Skal han blive i Næver eller gå sine egne veje?
Det er jul, og Daimi er alene med sin eneste ven i verden: en kælegris. Et juletræ blinker konstant i stuen, de engang så farvestrålende vægge er i muggent forfald, og hele huset synes at være i forrådnelse. Daimi har ingen kontakt med sin omverden og gemmer sig, når det banker på. Når hun føler sig allermest alene, kalder hun på sin mor, men får aldrig noget svar. I selskab med den lille gris danser, bager og leger hun sig væk fra de hårde realiteter, mens fantasi og virkelighed smelter sammen i en stigende klaustrofobi og ensomhed. Daimi ved, at der er noget galt, og i det eneste rum i huset, hun ikke vil gå ind i, findes den sandhed, hun for alt i verden vil undgå.
