En kort eksistentiel film om kærlighed og kaos.
Daimi
Det er jul, og Daimi er alene med sin eneste ven i verden: en kælegris. Et juletræ blinker konstant i stuen, de engang så farvestrålende vægge er i muggent forfald, og hele huset synes at være i forrådnelse. Daimi har ingen kontakt med sin omverden og gemmer sig, når det banker på. Når hun føler sig allermest alene, kalder hun på sin mor, men får aldrig noget svar. I selskab med den lille gris danser, bager og leger hun sig væk fra de hårde realiteter, mens fantasi og virkelighed smelter sammen i en stigende klaustrofobi og ensomhed. Daimi ved, at der er noget galt, og i det eneste rum i huset, hun ikke vil gå ind i, findes den sandhed, hun for alt i verden vil undgå.

Det er jul, og Daimi er alene med sin eneste ven i verden: en kælegris. Et juletræ blinker konstant i stuen, de engang så farvestrålende vægge er i muggent forfald, og hele huset synes at være i forrådnelse. Daimi har ingen kontakt med sin omverden og gemmer sig, når det banker på. Når hun føler sig allermest alene, kalder hun på sin mor, men får aldrig noget svar. I selskab med den lille gris danser, bager og leger hun sig væk fra de hårde realiteter, mens fantasi og virkelighed smelter sammen i en stigende klaustrofobi og ensomhed. Daimi ved, at der er noget galt, og i det eneste rum i huset, hun ikke vil gå ind i, findes den sandhed, hun for alt i verden vil undgå.
Eftertid
Da Laura mister sin far, må hun navigere i en sorg, der hverken lader sig kurere
eller kontrollere.
I et personligt filmisk sprog kommer vi nært den indre tomhed og frustration,
der ofte efterfølger tabet af en man elsker. Samt kontrasten til verden og til
andre mennesker, der kan synes at suse urørte forbi mens man selv står i et
vakuum.
Gennem Lauras forhold til søsteren Alba fornemmes dog samtidig trøsten og
kærligheden som en del af det savn, de nu deler på hver sin måde. Viklet ind i
deres samtaler og i de følelser, der er svære at sætte ord på, mærkes den spæde
refleksion over sorgen som en del af det liv, der fortsætter.

Da Laura mister sin far, må hun navigere i en sorg, der hverken lader sig kurere
eller kontrollere.
I et personligt filmisk sprog kommer vi nært den indre tomhed og frustration,
der ofte efterfølger tabet af en man elsker. Samt kontrasten til verden og til
andre mennesker, der kan synes at suse urørte forbi mens man selv står i et
vakuum.
Gennem Lauras forhold til søsteren Alba fornemmes dog samtidig trøsten og
kærligheden som en del af det savn, de nu deler på hver sin måde. Viklet ind i
deres samtaler og i de følelser, der er svære at sætte ord på, mærkes den spæde
refleksion over sorgen som en del af det liv, der fortsætter.
En Anden Pige
Mette flytter fra sin mor og ind på et ferietomt kollegium på Amager. Men når hun er alene virker det pludselig ikke så tomt længere. Der er noget der trænger sig ind på hende.

Mette flytter fra sin mor og ind på et ferietomt kollegium på Amager. Men når hun er alene virker det pludselig ikke så tomt længere. Der er noget der trænger sig ind på hende.
Engle i Sneen
To brødre mødes ved deres afdøde fars gård – deres barndomshjem. Klavs er en tilsyneladende ansvarlig familiefar og Jens netop løsladt fra fængslet. De håndterer afmagten og vreden over farens død forskelligt, men langsomt ændres deres roller.

To brødre mødes ved deres afdøde fars gård – deres barndomshjem. Klavs er en tilsyneladende ansvarlig familiefar og Jens netop løsladt fra fængslet. De håndterer afmagten og vreden over farens død forskelligt, men langsomt ændres deres roller.
Tro, Håb og Batman
En enkel og varm film om kunsten at miste. Christians far dør af kræft, og Christian bliver alene med sin mor. Sammen prøver de at forstå og at finde en ny måde at leve videre med hinanden og med den, som gik bort. Christian kaster sin omsorg på et lille pindsvin, han aldrig har set. Han fodrer det, tror på det og kan sige “pindsvin” på alverdens sprog. Nabopigen udfordrer hans forestillinger, både om faderen og om pindsvinet, men er samtidig hans fortrolige i sorgens tid. Hun og moderen hjælper Christian til at komme videre, til at give faderen en ny bolig, inden i Christian selv. Filmen tager fat på et vanskeligt emne på en direkte og følelsesfuld måde

En enkel og varm film om kunsten at miste. Christians far dør af kræft, og Christian bliver alene med sin mor. Sammen prøver de at forstå og at finde en ny måde at leve videre med hinanden og med den, som gik bort. Christian kaster sin omsorg på et lille pindsvin, han aldrig har set. Han fodrer det, tror på det og kan sige “pindsvin” på alverdens sprog. Nabopigen udfordrer hans forestillinger, både om faderen og om pindsvinet, men er samtidig hans fortrolige i sorgens tid. Hun og moderen hjælper Christian til at komme videre, til at give faderen en ny bolig, inden i Christian selv. Filmen tager fat på et vanskeligt emne på en direkte og følelsesfuld måde