I en udkantsby, præget af en ildeset forbud mod indtalgelse af alkohol og en sitrende stemning af dårligdom, vågner den fordrukne landbetjent med rasende tømmermænd og et stort problem: han har mistet sin revolver. På jagt efter sin forsvundne revolver, kæmper betjenten en forgæves kamp for at holde fast på kontrollen over arbejdernes promille og en fremmed knallertbande med onde intentioner.
En helt almindelig morgen. Hun har haft en drøm og fortæller sin kæreste om den: Den handlede om grise og om et hegn. Et hegn mellem to lande og to slags grise. Begge kvinder har hørt om hegnet. Netop i dette øjeblik er de tæt på hinanden. Deres ord ræsonnerer i hinandens ører. De er ikke mere end en armslængde fra hinanden, men det er mere end et hegn, der adskiller dem.
To mennesker, som aldrig før har mødt hinanden, er i hver sin ende af Berlin bundet til deres senge grundet sygdom. I deres ensomhed og i manglen på støtte fra deres nærmeste mødes de gradvist og momenter af nærhed opstår mellem dem.
Tinus de Schunard bor i Maison Farfelu, et magisk sted man ikke skulle tro eksisterede, medmindre man har været der. I en iscenesættelse konfronterer han sine mørke sider. Uventede besøg åbner en verden, hvor det er svært at skelne mellem virkelighed, drøm og mareridt.
"I denne film undersøges forstaden som tilstand gennem øjnene på en teenagepige i en 7. klasse. Sofie tager os gennem det sociale og kulturelle landskab, som forstaden udgør, og det overordnede portræt af forstadsmiljøet skildres gennem en coming of age-fortælling om kropslig akavethed, hemmelige forelskelser og forsøget på at finde sin identitet i en identitetsløs forstad. En ulmende spænding præger dette spor i filmen, men det er en spænding som synker sammen ligeså hurtigt som den opstår. Vi har at gøre med et antidrama: små ansatser til et klimaks som aldrig nås, en søgen uden slutmål. Forstadsfortællingen rammes yderligere ind af et skolestykke. En opførelse af den græske myte “Pyramus og Thisbe”. I denne scene får de store følelser plads, et sandt drama! Her skal katharsis finde sted! Men som i de fleste skolestykker er skuespillet akavet og uden indføling. Dramaet står tilbage som en mærkelig misdannet udvækst på fortællingen."
