
Cecilie bliver lykkelig da Michael endelig vender hjem fra psykiatrisk hospital. Han fortæller at han er blevet rask. Det virker også sådan, men snart begynder små tegn at vise sig på det modsatte. Men Cecilie kæmper for at Michael skal forblive i deres verden og ikke forsvinde ind i sin egen.
“Vidste du at mennesker, som lever i et parforhold, er lykkeligere end andre? – det er videnskabeligt bevist. Spørgsmålet er bare, om det er ens partner der gør en lykkelig, eller om det kun er lykkelige mennesker, der finder en partner?” Daniel, kapitel III.

En enkel og varm film om kunsten at miste. Christians far dør af kræft, og Christian bliver alene med sin mor. Sammen prøver de at forstå og at finde en ny måde at leve videre med hinanden og med den, som gik bort. Christian kaster sin omsorg på et lille pindsvin, han aldrig har set. Han fodrer det, tror på det og kan sige “pindsvin” på alverdens sprog. Nabopigen udfordrer hans forestillinger, både om faderen og om pindsvinet, men er samtidig hans fortrolige i sorgens tid. Hun og moderen hjælper Christian til at komme videre, til at give faderen en ny bolig, inden i Christian selv. Filmen tager fat på et vanskeligt emne på en direkte og følelsesfuld måde

Den nyudklækkede betjent, Jacob er idealisten, der snart skal komme på andre tanker. Jacobs frustrationer hober sig op: En enlig mor, der plages af sin eksmand. Småkriminelle, der slipper med small talk og en advarsel. Politifolk, der selv laver uskyldige småforbrydelser. Han er fast besluttet på, at være en god panser. Den smårascistiske, homofobe partner (Morten Hauch-Fausbøll) dyrker mandomsklicheerne og vælger den lette vej, hvor man bare erkender, at en eller anden skal sgu være syndebuk. Så kommer det hele ud, og man kan sove godt om natten.



