Kathrine (1991) er opvokset i en lille by udenfor Randers. Hun flyttede i en tidlig alder hjemmefra, da hun havde behov for at undersøge sig selv uden for provinsen relativt snævre rammer. Trods dette har Kathrine erkendt, at hun altid vil være provins by heart, hvilket har tendens til at afspejle sig i hendes film.
Hendes baggrund er mangfoldig, bl.a. med en afbrudt tømrer- socialrådgiveruddannelse på CV’et, men i en alder af 26 og midt i en personlig krise blev hun forført af dokumentarfilmens helende potentiale. Et “skraldet” kamera blev hendes værktøj til at granske virkeligheden og reflektere over og spejle sit eget ensomme, emotionelle liv gennem andres historier og følelser. Kathrine arbejder nu primært med fiktionsfilm, men det begrænser slet ikke hendes lyst til at fortælle dokumentarisk, da hun synes at forskellige historier kalder på forskellige formater - og måske endda et mix. Generelt ånder Kathrine bedst i sit liv, hvis der ikke er for mange stramme rammer og begrænsninger.
Flere af Kathrines styrker (og svagheder, men i denne tekst fokuseres primært på det positive) er rodfæstet i hendes selvdiagnosticerende særligt sensitive sind; hendes skarpe observationsevne, store empati og retfærdighedssans - og alt dette præger selvfølgelig også hendes filmskabelse.
Kathrine bor i NV i sin egen lejlighed, hvor hun for nogle år siden malede en væg dyb lilla. Den er hun nu træt af, men det er også fint, for det betyder bare at hun ikke er stagneret i sin stil og udtryk.