LÆKRE TIL VI DØR er et mørkt univers om pubertet, sex og venskaber. Coming-of-age med en pangfarvet vision, der trækker i alt fra pop til punk og musikvideo-æstetik. Slyngveninderne Kimmi, Sally og Nancy gemmer sig på deres gymnasium efter lukketid for at feste. Kimmi er vampyr og forelsket i Sally, men hvad er ”rigtig sex” og hvor går begærets grænser? Det bliver en nat med sne i gymnastiksalen, blod der løber og drømmen om at være Lækre til vi dør! YOLO!
Det er Cecilies fødselsdag, og hun har sammen med sin kæreste Erik inviteret sin gamle veninde Marie op i sommerhuset med hendes nye kæreste Joakim. Alt er perfekt – vejret, huset, frokostbordet og haven. Men Joakim har mere med i bagagen end tøj til weekenden.
Ea er for første gang forelsket, og endda i sin bedste ven Sune, som hun har introduceret til hendes rollespilsverden; en mytisk og magisk verden hvor overnaturlige væsner hersker. Men spillet tager en uventet drejning og Ea kan pludselig ikke skelne mellem spil og virkelighed.
På en institution, hvor teenagepiger indlægges for at blive kureret for deres overnaturlige kræfter, møder den deprimerede Sally en særlig slags soulmate i powersociopaten Ting-e-Ling. I mødet presses Sally til at opgive sin skyld og slippe sine dæmoner løs. For måske er det ikke hende selv, men institutionen, der er fjenden. Måske er det, der er farligt og destruktivt, i virkeligheden en ustoppelig urkraft, som kan gøre op med institutionens sygeliggørelse af teenagerne.
Da Laura mister sin far, må hun navigere i en sorg, der hverken lader sig kurere eller kontrollere. I et personligt filmisk sprog kommer vi nært den indre tomhed og frustration, der ofte efterfølger tabet af en man elsker. Samt kontrasten til verden og til andre mennesker, der kan synes at suse urørte forbi mens man selv står i et vakuum. Gennem Lauras forhold til søsteren Alba fornemmes dog samtidig trøsten og kærligheden som en del af det savn, de nu deler på hver sin måde. Viklet ind i deres samtaler og i de følelser, der er svære at sætte ord på, mærkes den spæde refleksion over sorgen som en del af det liv, der fortsætter.
Friheden til at ytre sig bør hænge sammen med pligten til at lytte. Dét mener jeg at alt for mange har glemt. Jeg oplever at folk er blevet bange og hadefulde. At verden i dag deles op i en akse af gode og onde mennesker.Men der er ingen onde mennesker. Alle vil jo dybest set det bedste med livet.Så længe terrorister og magthavere er mennesker, der kan elske – så længe er der et håb om fred og sameksistens. Med AFR undersøger jeg filmmediets muligheder for manipulation i moderne historiefortælling. AFR har en form der er genkendelig fra vores medier, bygget op af velkendte elementer, men materialet er samlet på utraditionel vis og indholdet bliver dermed en ny fortælling om vores verden.Jeg har på den måde forsøgt at udforske bedraget og manipulationen – undersøge de moderne massemediers magt indenfor politik og historieskrivning. Jeg opfatter kunst som mediet for den humanistiske overvejelse; hvor mennesket og sjælen er i centrum. På denne baggrund har jeg lavet filmen – uagtet gældende lov og moral. Og måske derfor – vil filmen virke provokerende på enkelte. Men ytringsfrihed og demokrati er ikke en selvfølge. Det er noget vi skal kæmpe for. Og når vi har det, er det en gave, som skal bruges til at udfordre og udvide frihedens grænser. I modsat fald indskrænkes friheden til at tale, tænke, leve og elske, som vi vil.