Den nyudklækkede betjent, Jacob er idealisten, der snart skal komme på andre tanker. Jacobs frustrationer hober sig op: En enlig mor, der plages af sin eksmand. Småkriminelle, der slipper med small talk og en advarsel. Politifolk, der selv laver uskyldige småforbrydelser. Han er fast besluttet på, at være en god panser. Den smårascistiske, homofobe partner (Morten Hauch-Fausbøll) dyrker mandomsklicheerne og vælger den lette vej, hvor man bare erkender, at en eller anden skal sgu være syndebuk. Så kommer det hele ud, og man kan sove godt om natten.
I denne absurde komedie er begravelser lykkelige og joviale begivenheder. Derfor skal det selvfølgelig også fejres med et brag, at Ole har mistet sin søster til kræft. Det eneste problem er Oles dybe sorg og hans behov for at bearbejde den, hvilket overhovedet ikke passer ind i festlighederne.

Et eksempel på en aftenvagt på en lukket psykiatrisk afdeling, der starter ligesom så mange andre. Sygeplejersken Emma møder ind til sygemeldinger og akutte patienter, og personalet er nødt til tænke kreativt for at komme igennem vagten på bedste vis. I løbet af kun tyve minutter vil tilliden til systemet blive sat på prøve.

Uegnet for børn under 18 år. 1961. Andrea arbejder som sygeplejerske for en døende kvinde på en lille ø på Færøerne. Hun bærer på en stor sorg, som hun forsøger at glemme. Men da mærkelige ting begynder at ske i det gamle hus, og grænserne mellem de levendes og de dødes verden bliver udvisket, må Andrea indse at man ikke kan flygte fra sin fortid.

Hver sommer kommer udenlandsdanskeren Jørgen sammen med sin kone hjem til Danmark. Her mødes de med Birgitte, Peter og deres søn Thomas, som har et sommerhus i nærheden. Jørgen og Thomas har noget tilfælles, og efter de andre er gået i seng, går de en tur på stranden, hvor Jørgen konfronterer Thomas og spørger, hvorfor han er så trist. Thomas vil have en hemmelighed til gengæld for sin egen. De afslører hver deres hemmelighed, og det får store konsekvenser for de efterfølgende somre og for deres indbyrdes forhold.

Pernille er på vej til fest med sine bedste veninder da hun pludselig får fortalt at der går et rygte om at hun har fået en abort. Pernille benægter rygtet og overtales af sine veninder til at konfrontere pigen som de tror står bag. Men da gruppen endelig finder hende eskalerer situationen hurtigt ud af kontrol. Pernille bukker under for gruppepresset og aftenen tager en drejning som vil forfølge hende for altid.

