Palle er tryg, når han er i kontrol. Men hvad sker der, når han skal holde styr på sin hustrus minde, to jaloux kortmakkere, en tidsplan der skrider og et stævnemøde på samme tid? Husker han at opleve noget undervejs?
Amala dagdrømmer om at være en del af den danske nabofamilie, mens hun forsøger at være en god tamilsk pige. Da hendes mor opdager, at hun har en hemmelig dansk kæreste, ender det i et stort skænderi. Amala ville ønske, at hun havde en dansk familie. Morgenen efter vågner Amala op hos nabofamilien.
Berik, en kort film om venskab og forståelse, finder sted i Semey, Kasakhstan. Berik, 33, blind og vanskabt af radioaktiv stråling, bruger sine dage alene derhjemme, mens hans bror er på arbejde. Indtil Adil, 11, den yngste og mindst populær dreng af børnene i boligblokken, dukker op ved Beriks lejlighed, da han leder efter den lokale bølles fodbold, som han har mistet.
Den traditionsbundne Tom (44) bor i den prægtige og mystiske bygning Grønningen, hvor alt kan ske. Da Varvara (75), en ældre dame fra Grønningen, pludselig forsvinder, bliver Tom opsøgt af Sadolin (30). En åbensindet og rodløs fyr, der tilsyneladende har boet inde hos Varvara og hjulpet til med dagligdagens gøremål. Tom går med til at hjælpe Sadolin, og sammen begiver de sig ud for at opklare mysteriet om Varvaras forsvinden. Det bliver en opdagelsesrejse rundt i den gamle magiske bygning, hvor de støder på sjove og mærkværdige karakterer på deres vej, og hvor et særligt venskab dannes undervejs…
Alt for Damerne journalisten Anjas Meleéns far, den verdenskendte kompnist Anton Friedlënder, er lige død. Begravlsen er en Københavnerbegivenhed som Anja ikke vil deltage i. Hendes chef beder hende, uden at vide hvordan tingene hænger sammen, om at skrive en artikel om den violinist der spillede til begravelsen. Anja finder ud af at han var faderens yndlingselev, der mere eller mindre havde overtaget hendes rolle i faderens liv. Da det også viser sig at han har fået faderens værdifulde violin, bliver det for meget for Anja.