Synopsis: Mads må endnu engang selv finde hjem, fordi hans storebror, Anders, er forsinket. På køreturen hjem til deres far, bliver Mads konfronteret med den afvej, som Anders er på vej ned ad, og da de rammer en hjort, slynges brødrene og deres forhold rundt på landevejen.
En gul bus med 67 sæder i Vestjylland. En underskriftindsamling skal afleveres i København. Men fremmødet er sølle tre passagerer. Bussen afgår klokken 09.00, og tidsplanen er stram. Spørgsmålet er bare, om æg kan blive for gamle, om man er homoseksuel, hvis man aldrig flytter hjemmefra, om der er andet end sort, der rimer på Ford, og om der er nogen landmænd til stede? Optagelserne til den eksperimenterende film er foregået non-stop i bussen fra Vestjylland til København. Undervejs er skuespillerne blevet påvirket via scenarier og episoder, som er konstrueret på forhånd. Skuespillerne har været uvidende om det egentlige handlingsforløb og de forskellige passageres agendaer frem til afslutningen af de ni timers, uafbrudte optagelser.
Da Laura mister sin far, må hun navigere i en sorg, der hverken lader sig kurere eller kontrollere. I et personligt filmisk sprog kommer vi nært den indre tomhed og frustration, der ofte efterfølger tabet af en man elsker. Samt kontrasten til verden og til andre mennesker, der kan synes at suse urørte forbi mens man selv står i et vakuum. Gennem Lauras forhold til søsteren Alba fornemmes dog samtidig trøsten og kærligheden som en del af det savn, de nu deler på hver sin måde. Viklet ind i deres samtaler og i de følelser, der er svære at sætte ord på, mærkes den spæde refleksion over sorgen som en del af det liv, der fortsætter.
Friheden til at ytre sig bør hænge sammen med pligten til at lytte. Dét mener jeg at alt for mange har glemt. Jeg oplever at folk er blevet bange og hadefulde. At verden i dag deles op i en akse af gode og onde mennesker.Men der er ingen onde mennesker. Alle vil jo dybest set det bedste med livet.Så længe terrorister og magthavere er mennesker, der kan elske – så længe er der et håb om fred og sameksistens. Med AFR undersøger jeg filmmediets muligheder for manipulation i moderne historiefortælling. AFR har en form der er genkendelig fra vores medier, bygget op af velkendte elementer, men materialet er samlet på utraditionel vis og indholdet bliver dermed en ny fortælling om vores verden.Jeg har på den måde forsøgt at udforske bedraget og manipulationen – undersøge de moderne massemediers magt indenfor politik og historieskrivning. Jeg opfatter kunst som mediet for den humanistiske overvejelse; hvor mennesket og sjælen er i centrum. På denne baggrund har jeg lavet filmen – uagtet gældende lov og moral. Og måske derfor – vil filmen virke provokerende på enkelte. Men ytringsfrihed og demokrati er ikke en selvfølge. Det er noget vi skal kæmpe for. Og når vi har det, er det en gave, som skal bruges til at udfordre og udvide frihedens grænser. I modsat fald indskrænkes friheden til at tale, tænke, leve og elske, som vi vil.
De to punkere, Mark & Sonny, er bedste venner som altid har holdt sammen. Den selvdestruktive Sonny trives med det formålsløse liv i provinsen, men Mark ønsker noget mere. Da Mark får en mulighed for at flytte til byen, står han pludselig i et dilemma. Skal han bryde venskabet og stå på egne ben eller forblive loyal overfor Sonny, som gør alt for at holde på ham.
Small Time Giants har for længst erobret de bankende pop-rock-hjerter hjemme i Grønland. Nu drømmer bandet om at slå igennem I Europa. Vi følger de fire musikere på de tyske landeveje og da de håbefulde møder op til prisuddelingerne ved Bands of Tomorrow. Men vejen til international succes er opslidende og uden garanti. Spøgsmålet er, om det er kampen værd?
Elliot og Mads er kærester i et tilsyneladende velfungerende og harmonisk langdistanceforhold. Men Elliot har aldrig åbnet op over for Mads omkring et traume fra sin fortid, som han ikke længere kan ignorere. Et traume der langsomt er begyndt at inficere selv de mest intime og sårbare afkroge af deres kærlighedsliv. Elliot må konfrontere sig selv og overvinde sin skam, men hvad kommer i første række; forholdet eller ham selv?
