En ung, utilpasset fyr, John, lever af trygheden ved et livslangt venskab med hans barndomskammerat, Patrick. Deres forhold ændrer dog karakter som følge af en naturlig udvikling væk fra et venskab mellem to børn og hen imod et voksenliv, som Patrick formelt træder ind i ved filmens handlingsmæssige omdrejningspunkt – Patricks bryllup.
I en nær fremtid hvor en pille kan forlænge udelukkende kvinders liv med 400 år, og mænd overalt mister indflydelse til følge, møder vi den nu afsatte statsminister, Kim Harding, som han samler en gruppe forurettede mænd bag sig i et forsøg på at genvinde statsministerposten, og genoprejse patriarkatet. Alt går efter planen, lige indtil Kims discipel, den yngre, vredere, mere idealistiske mand, Karl, vinder gruppen og udfordrer Kim i en intern kamp på magt og ære.

Thomas er hjemvendt fra Bosnien. “Hjemkomst” strøer salt i et åbent sår i vores kollektive bevidsthed ved at afspejle hans sinds(s)tilstand; for der findes noget, der er langt værre end at dø, og det er ikke at turde leve! Der rejses ikke spørgsmål om ansvar. Formen er abstrakt fordi indholdet forlanger det. Hvis du holder at lyset for enden af tunnelen, så se en anden film men ellers: Velkommen i mørket!




