“Vidste du at mennesker, som lever i et parforhold, er lykkeligere end andre? – det er videnskabeligt bevist. Spørgsmålet er bare, om det er ens partner der gør en lykkelig, eller om det kun er lykkelige mennesker, der finder en partner?” Daniel, kapitel III.
Amna er plaget af søvnparalyse og har svært ved at koncentrere sig. Hun bor sammen med sin familie, som er rettroende muslimer, men er selv i tvivl om sin tro. Hun tager sit slør af, når hun er på universitetet i Odense, mens hun med sin mor i moskeen følger familiens religiøse traditioner.
Efter et besøg hos en borger bliver hjemmehjælperen Ellis pludseligt ringet op af sin søster Mira, som er i København og mangler husly. Ellis er skeptisk, men henter alligevel Mira, som kommer med ind til beboere under dække af at være under oplæring. Da de finder en beboer, som er faldet om, bliver der byttet om på rollerne, og deres relation blomster langsomt i takt med, at dagen går på hæld.
I et øde klippelandskab kæmper menig Nivå for at opnå status i den militærdeling de er en del af, hvilket ikke er nemt, da kulturen er domineret af fysikalitet og tunge maskuline værdier. Nivås eneste tætte relation er outsideren Høng, der ser og spejler Nivås længsel mod et andet udgangspunkt. Da Nivå bliver inviteret ind i varmen af de højtstående drenge i hierarkiet, begynder gruppedynamikken at ændre sig. Klemt imellem Høng og sine nyfundne venner skal Nivå nu vise, hvor loyaliteten ligger.
Tim har ingen kæreste, han mødes med unge piger fra nettet. Tim forsøger at gøre en forskel som medlem af Jehovas vidner. Tims eneste rigtige kontakt med omverdenen er hans franske ”mormor”, som han jævnligt besøger. Tim har flere gange lovet sin mormor at hun snart må møde en af hans piger.
Friheden til at ytre sig bør hænge sammen med pligten til at lytte. Dét mener jeg at alt for mange har glemt. Jeg oplever at folk er blevet bange og hadefulde. At verden i dag deles op i en akse af gode og onde mennesker.Men der er ingen onde mennesker. Alle vil jo dybest set det bedste med livet.Så længe terrorister og magthavere er mennesker, der kan elske – så længe er der et håb om fred og sameksistens. Med AFR undersøger jeg filmmediets muligheder for manipulation i moderne historiefortælling. AFR har en form der er genkendelig fra vores medier, bygget op af velkendte elementer, men materialet er samlet på utraditionel vis og indholdet bliver dermed en ny fortælling om vores verden.Jeg har på den måde forsøgt at udforske bedraget og manipulationen – undersøge de moderne massemediers magt indenfor politik og historieskrivning. Jeg opfatter kunst som mediet for den humanistiske overvejelse; hvor mennesket og sjælen er i centrum. På denne baggrund har jeg lavet filmen – uagtet gældende lov og moral. Og måske derfor – vil filmen virke provokerende på enkelte. Men ytringsfrihed og demokrati er ikke en selvfølge. Det er noget vi skal kæmpe for. Og når vi har det, er det en gave, som skal bruges til at udfordre og udvide frihedens grænser. I modsat fald indskrænkes friheden til at tale, tænke, leve og elske, som vi vil.
