En morgen ringer det på døren hos Anders. Udenfor står Britt som er kommet til København med 9-toget fra Sønderjylland, højgravid med en kuffert. Anders aner ikke hvem Britt er, hun kunne teoretisk godt være en han har mødt på en turne med sit band, men hans kæreste Anna kommer hjem samme dag, så det gælder om at få Britt skaffet af vejen. Han beder sine to venner Henning og Asger om hjælp, men der er ikke meget hjælp at hente, og tiden går.
Skuespillerparret Jens og Marina er i krise. Tiden er ved at rinde ud for Marina, der brændende ønsker sig en familie, men Jens har tilsyneladende kun sin skrantende tv-karriere for øje. Så da han langt om længe får muligheden for at genetablere sig som tv-ikon i en stor tysk produktion, vælger han i al hemmelighed at sætte en stopper for familieforøgelsen. I stedet drager han til Berlin. Nu bekriger den blødagtige halvmand og den sårede hustru hinanden i et rædselsdøgn, hvor løgn og selvbedrag får dem begge til at sætte store spørgsmålstegn ved deres valg I livet.
To mennesker, som aldrig før har mødt hinanden, er i hver sin ende af Berlin bundet til deres senge grundet sygdom. I deres ensomhed og i manglen på støtte fra deres nærmeste mødes de gradvist og momenter af nærhed opstår mellem dem.
Jo mere tid der går, jo sværere bliver det for Peter at fortælle sin kæreste, Sara, om den mørke hemmelighed han bærer rundt på. Men da Peter og Sara møder en mystisk mand i supermarkedet, begynder Peters fortid langsomt at komme frem i lyset. Peter bliver bliver tvunget til at træffe et valg: Skal man gemme sine spøgelser væk eller skal man åbne op og fortælle sandheden?
"I denne film undersøges forstaden som tilstand gennem øjnene på en teenagepige i en 7. klasse. Sofie tager os gennem det sociale og kulturelle landskab, som forstaden udgør, og det overordnede portræt af forstadsmiljøet skildres gennem en coming of age-fortælling om kropslig akavethed, hemmelige forelskelser og forsøget på at finde sin identitet i en identitetsløs forstad. En ulmende spænding præger dette spor i filmen, men det er en spænding som synker sammen ligeså hurtigt som den opstår. Vi har at gøre med et antidrama: små ansatser til et klimaks som aldrig nås, en søgen uden slutmål. Forstadsfortællingen rammes yderligere ind af et skolestykke. En opførelse af den græske myte “Pyramus og Thisbe”. I denne scene får de store følelser plads, et sandt drama! Her skal katharsis finde sted! Men som i de fleste skolestykker er skuespillet akavet og uden indføling. Dramaet står tilbage som en mærkelig misdannet udvækst på fortællingen."