Bedemanden Phil må pludselig forholde sig til sin egen sorg, da hans kone Julianne dør. Med sorgen følger også et møde med den sønderknuste datter Sarah, som Phil ikke har forholdt sig til i mange år.
Julie er glad for sin kæreste Jacob – men giftes det er hun bestemt ikke parat til endnu. Da hun, på deres 4-års dag opdager, at han har købt en ring – er hun klar over, at hun nødt til sige det til ham. Men netop som hun har samlet modet til at få det sagt – opdager hun, at han har en affære med hendes veninde Marie.
Buldren i det fjerne. Koncentreret harpespil. En barrikaderet lejlighed. David gør sit bedste for at lukke resten af verden ude, så han kan øve i ro og mag. En nabo banker på og vil have ham med i sikkerhed i kælderen, men David er ikke interesseret. Han tror på kunst og ikke på krig.
LÆKRE TIL VI DØR er et mørkt univers om pubertet, sex og venskaber. Coming-of-age med en pangfarvet vision, der trækker i alt fra pop til punk og musikvideo-æstetik. Slyngveninderne Kimmi, Sally og Nancy gemmer sig på deres gymnasium efter lukketid for at feste. Kimmi er vampyr og forelsket i Sally, men hvad er ”rigtig sex” og hvor går begærets grænser? Det bliver en nat med sne i gymnastiksalen, blod der løber og drømmen om at være Lækre til vi dør! YOLO!
I gang med dagens gerning møder Døden en betagende ung kvinde. Døden bliver dybt fascineret og forelsket i den unge kvinde, og hun i ham. Men Døden indser, at det er et umuligt kærlighedsforhold, da alting, han rører ved, visner og går til. Døden er dybt fortvivlet over at måtte give slip på sin elskede. Hvad skal Døden gøre for at blive en del af livet?