Thomas er hjemvendt fra Bosnien. “Hjemkomst” strøer salt i et åbent sår i vores kollektive bevidsthed ved at afspejle hans sinds(s)tilstand; for der findes noget, der er langt værre end at dø, og det er ikke at turde leve! Der rejses ikke spørgsmål om ansvar. Formen er abstrakt fordi indholdet forlanger det. Hvis du holder at lyset for enden af tunnelen, så se en anden film men ellers: Velkommen i mørket!
Egentlig ville jeg lave en politisk film om magtens syge verden, men Peter insisterede på noget mere enkelt; noget med almindelige mennesker og kærligheder, sex og vold. Nogen synes måske, det lyder helt vildt enkelt? Det synes jeg egentlig ikke. Men han har fået, hvad han bad om, og selv vi blev stinkende uvenner, mens vi lavede filmen er vi heldigvis blevet bedste venner igen. Filmen er en kærlighedsfilm og en skildring af mennesker, som vi alle kender dem.
Nick skal lave et doku-program om Ernst – en ganske almindelig fyr. Kanon idé mand! Det bliver helt sikkert et hudløst ærligt portræt af en fyr og den tider han lever i. et program fyldt med ”nærdøden”-situationer og voldsomme følelsesudbrud. Det er nemlig det, der er det interessante ved doku-programmer: Man arbejder med følelserne… ikke.
Den traditionsbundne Tom (44) bor i den prægtige og mystiske bygning Grønningen, hvor alt kan ske. Da Varvara (75), en ældre dame fra Grønningen, pludselig forsvinder, bliver Tom opsøgt af Sadolin (30). En åbensindet og rodløs fyr, der tilsyneladende har boet inde hos Varvara og hjulpet til med dagligdagens gøremål. Tom går med til at hjælpe Sadolin, og sammen begiver de sig ud for at opklare mysteriet om Varvaras forsvinden. Det bliver en opdagelsesrejse rundt i den gamle magiske bygning, hvor de støder på sjove og mærkværdige karakterer på deres vej, og hvor et særligt venskab dannes undervejs…
