Alt for Damerne journalisten Anjas Meleéns far, den verdenskendte kompnist Anton Friedlënder, er lige død. Begravlsen er en Københavnerbegivenhed som Anja ikke vil deltage i. Hendes chef beder hende, uden at vide hvordan tingene hænger sammen, om at skrive en artikel om den violinist der spillede til begravelsen. Anja finder ud af at han var faderens yndlingselev, der mere eller mindre havde overtaget hendes rolle i faderens liv. Da det også viser sig at han har fået faderens værdifulde violin, bliver det for meget for Anja.
I en nær fremtid hvor en pille kan forlænge udelukkende kvinders liv med 400 år, og mænd overalt mister indflydelse til følge, møder vi den nu afsatte statsminister, Kim Harding, som han samler en gruppe forurettede mænd bag sig i et forsøg på at genvinde statsministerposten, og genoprejse patriarkatet. Alt går efter planen, lige indtil Kims discipel, den yngre, vredere, mere idealistiske mand, Karl, vinder gruppen og udfordrer Kim i en intern kamp på magt og ære.

Efter deres fælles fars død, vil Sigurd tilgive sine ældre halvsøskende Astrid og Jens for den mobning de udsatte ham for som barn, men det kommer ikke til at gå som planlagt. Astrid og Jens vil ikke tage imod tilgivelsen, da de ikke føler, de har gjort noget, de skal tilgives for. Afvisningen får Sigurd til at indse, at han faktisk vil have en undskyldning, men det får kun konflikten mellem ham og hans søskende til at eskalere. De falder alle tilbage i deres gamle roller og traumer fra barndommen bringes op til overfladen.

I gang med dagens gerning møder Døden en betagende ung kvinde. Døden bliver dybt fascineret og forelsket i den unge kvinde, og hun i ham. Men Døden indser, at det er et umuligt kærlighedsforhold, da alting, han rører ved, visner og går til. Døden er dybt fortvivlet over at måtte give slip på sin elskede. Hvad skal Døden gøre for at blive en del af livet?

En helt almindelig morgen. Hun har haft en drøm og fortæller sin kæreste om den: Den handlede om grise og om et hegn. Et hegn mellem to lande og to slags grise. Begge kvinder har hørt om hegnet. Netop i dette øjeblik er de tæt på hinanden. Deres ord ræsonnerer i hinandens ører. De er ikke mere end en armslængde fra hinanden, men det er mere end et hegn, der adskiller dem.


