Dagen før en ung mand rejser i krig, tager han hjem på besøg.
WILD CHILD udspiller sig i en nær fremtid, hvor jorden har udslettet alle voksne som straf for ikke at have passet ordentligt på planeten. Børnene er alene tilbage, og vi følger en lille gruppe af dem, der har slået sig ned på en gigantisk losseplads. Her prøver de at få dagene til at gå i deres eget lille samfund, mens de undgår at forholde sig til det uundgåelige - fremtiden. Børnenes sammenhold bygger på at hade de voksne og den verden de gav dem, men hvad sker der når gruppens ældste - Barbie - selv er ved at blive til én?
I et øde klippelandskab kæmper menig Nivå for at opnå status i den militærdeling de er en del af, hvilket ikke er nemt, da kulturen er domineret af fysikalitet og tunge maskuline værdier. Nivås eneste tætte relation er outsideren Høng, der ser og spejler Nivås længsel mod et andet udgangspunkt. Da Nivå bliver inviteret ind i varmen af de højtstående drenge i hierarkiet, begynder gruppedynamikken at ændre sig. Klemt imellem Høng og sine nyfundne venner skal Nivå nu vise, hvor loyaliteten ligger.
Teenageren Thor og hans venner beslutter sig for at stjæle sprut fra deres fordrukne nabo inden en privatfest. Uheldigvis er naboen hjemme og overfalder Thors bedste ven. For at redde ham kaster Thor sig ind i kampen og kommer ved et tilfælde til at dræbe naboen. Thor må nu se livet i øjnene med et mord på samvittigheden.
Sømanden, Jørgen vender for en enkelt aften hjem til Danmark, og forsøger at opspore sin gamle kærlighed, som han måtte tage afsked med for mange år siden. Som natten skrider frem, må Jørgen dog indse, at meget har forandret sig, og undervejs gør han sig chokerende opdagelser om sig selv og om den kvinde, han elskede.
"I denne film undersøges forstaden som tilstand gennem øjnene på en teenagepige i en 7. klasse. Sofie tager os gennem det sociale og kulturelle landskab, som forstaden udgør, og det overordnede portræt af forstadsmiljøet skildres gennem en coming of age-fortælling om kropslig akavethed, hemmelige forelskelser og forsøget på at finde sin identitet i en identitetsløs forstad. En ulmende spænding præger dette spor i filmen, men det er en spænding som synker sammen ligeså hurtigt som den opstår. Vi har at gøre med et antidrama: små ansatser til et klimaks som aldrig nås, en søgen uden slutmål. Forstadsfortællingen rammes yderligere ind af et skolestykke. En opførelse af den græske myte “Pyramus og Thisbe”. I denne scene får de store følelser plads, et sandt drama! Her skal katharsis finde sted! Men som i de fleste skolestykker er skuespillet akavet og uden indføling. Dramaet står tilbage som en mærkelig misdannet udvækst på fortællingen."
