Stefan studerer filosofi ved Københavns Universitet. Men samtidig med, at han fordyber sig i teorier om livet, mister han forbindelsen til de ting, der giver det mening.
Journalisten Eva trives med den vidtløftige stemning på avisen Borgeren, og stiller sig uforstående, da praktikanten Nikoline føler sig generet af tilnærmelser fra en overordnet. Da Eva indlader sig på en flirt med avisens nye direktør, får det imidlertid drastiske konsekvenser, og hun må kæmpe hårdt for at bevare både sit selvbillede og sin position på avisen.
WILD CHILD udspiller sig i en nær fremtid, hvor jorden har udslettet alle voksne som straf for ikke at have passet ordentligt på planeten. Børnene er alene tilbage, og vi følger en lille gruppe af dem, der har slået sig ned på en gigantisk losseplads. Her prøver de at få dagene til at gå i deres eget lille samfund, mens de undgår at forholde sig til det uundgåelige - fremtiden. Børnenes sammenhold bygger på at hade de voksne og den verden de gav dem, men hvad sker der når gruppens ældste - Barbie - selv er ved at blive til én?
Nick skal lave et doku-program om Ernst – en ganske almindelig fyr. Kanon idé mand! Det bliver helt sikkert et hudløst ærligt portræt af en fyr og den tider han lever i. et program fyldt med ”nærdøden”-situationer og voldsomme følelsesudbrud. Det er nemlig det, der er det interessante ved doku-programmer: Man arbejder med følelserne… ikke.