´Black Heart’ er en film om mentale efterveer. Den følger tre new yorkere, som hver især bestræber sig på at behandle et personligt tab. Den fjerde karakter er New York, som forsøger at komme sig efter 9/11-tragedien og det sår, som stadig eksisterer.
Albert og Sixten skal giftes. I dag. Problemet er bare, at hvis de var ærlige overfor hinanden, så skulle de slet ikke være kærester længere. Der er gnidninger allerede på bryllupsmorgenen, og det står hurtigt klart at noget er helt galt. Igennem en række voldsomme og absurde situationer optrævler Albert og Sixten alle de problemer, de har fortiet i deres forhold. Men er det nok til at redde dem og deres parforhold? Heartbreak er en intens og poetisk fortælling om break-up, kærlighed, had og alt det, der ligger der imellem.
En narkoleptisk pige lever i et tåget grænseland mellem drøm og virkelighed, indtil hendes lidelse en dag kaster hende ud i en faretruende situation, hvor det bliver afgørende at kunne skelne mellem drømmetilstand og virkeligt mareridt. I filmen optræder udelukkende karakterer, der spiller ’sig selv’ i rekonstruerede situationer baseret på hovedkarakterens egne (virkelige) dagbøger, og’ Versioner’ udforsker dermed bevidst grænsen mellem iscenesættelse og virkelighed, skuespil og autenticitet.
En helt almindelig morgen. Hun har haft en drøm og fortæller sin kæreste om den: Den handlede om grise og om et hegn. Et hegn mellem to lande og to slags grise. Begge kvinder har hørt om hegnet. Netop i dette øjeblik er de tæt på hinanden. Deres ord ræsonnerer i hinandens ører. De er ikke mere end en armslængde fra hinanden, men det er mere end et hegn, der adskiller dem.